Kvembjerg-slægten
KVEMBJERG-FOLKENE
De første rakkere, der er omtalt i Dejbjerg, er Niels Clemmensen og den
nes søn, Jens Nielsen. Der nævnes noget om, at de boede i Leding by, Dejbjerg
sogn.
Den næste i natmandsembedet er Jørgen Christensen (Jørgen Loddel).
Om ham ved vi med sikkerhed, at han har boet i Kvembjerghuset; derimod
bliver det nok vanskeligt med sikkerhed at fastslå, om han var dets første be
boer, da de forskellige kilder ikke stemmer overens. Meget taler imidlertid
for, at han var den første.
Jørgen Christensen rømmede fra krigstjeneste, og næsten indhentet af sine
forfølgere, søgte han på vej en mellem Borris og Skjern hjælp hos en rak-
ker, der stod og flåede en helmis nær ved Kjelstrup. Da nu forfølgerne så
Jørgen i gang med rakkerarbejde, ville de ikke have noget med ham at gøre.
Dermed var han fri for militæret, men samtidig var han som uren sat uden
for omgang med ordentlige folk.
Han fik nu bygget et hus på skellet mellem Skjern, Dejbjerg og Stauning
og nedsatte sig som rakker for de tre sogne; derpå fik han oprettet en akkord
med beboerne, hvorefter han fra hver gård skulle have: 1/4 skp. rug, et brød,
et stk. kød, to lys og ½ pægi brændevin samt fast betaling for at flå selvdøde
dyr, feje skorsten o. 1.
(Det var en ganske god stilling — bedre end degneembederne. Men som
tiden gik, og stadig flere af beboerne gik over til at udføre natmandsarbejdet
og derfor ophævede akkorden med rakkeren, forringedes dennes indtægt.
Det lykkedes til gengæld efterhånden at få så megen jord opdyrket, at der i
Kvembjerg kunne holdes to heste og tre køer).
Ifølge H. P. Hansen giver Dejbjerg kirkebog følgende oplysninger om
Jørgen Christensens familieforhold:
,,1732 d. 18. Maj blev døbt i Deiberg Kierke Jorgen Christensen af Qvemberg
hans Drengebarn og blev kaldt Niels. Fremstillet til Daaben af dend gamle
Kone i Qvemberg, navnlig Johanne. Faddere, Monsieur Krarup paa Deiberg-
lund, min Kone, Sophie Povelsdatter, ærbaarne Jomfru Marie Stauning, Degnen
Peder ‘Winther”.
Ved næste barnedåb får man indtryk af, at der har været vanskeligheder med
at skaffe faddere, eftersom det i kirkebogen hedder:
,,1734 d: 8: Dec: blef Jørgen Christensøns Søn af Qvemberg hjmmedøbt med
Navn Jens fræmstillet derefter i Deiberg Kirke Dm: p: Circumcision: Christi.
Faddere var de som af Menigheden offentlig kunde formaaes at fremtræde. En
af Moderens Paarørende bar Barnet”.
Det var med andre ord en rigtig rakkerbarnedåb, ikke engang navnet på den
kvinde, som bar barnet, blev indført i kirkebogen. Jørgens omdømme synes
ikke at have været rigtig godt.
Den næste rakker, vi træffer i Kvembjerg, er Jørgens søn, Jens Jørgen
sen (J. Kvembjerg — J. Rakker), der blev født i 1734. Han omtales som en
flittig og ærlig mand. Der fortælles følgende træk om ham: Han kom en
morgen ind til C. Hahnes i Hee (Stauning). ,,Du er tidlig på færde”. —
,,Da kom jeg ellers sildig nok hjem fra Brejning i aftes. Der tog jeg huden
af atten helmoser, åd atten melmader og drak atten dram”.
Jens blev gift med Mette Andersdatter af Hedehus, Bryndum sogn ved
Varde. Parret fik en mængde børn — der var vistnok tale om nitten i alt.
Omkring 1795 druknede Jens Rakker i Vonå mellem Ringkøbing og
Hoimsiand. Mette Andersdatter giftede sig atter, denne gang med en Anders
Chr. Andersen. Hun døde 1810.
En søn af omtalte Jens og Mette, Niels Jensen (N. Kvembjerg), fik nu
Kvembjerghuset. Ved folketællingen i 1834 er han opført som husmand og
glarmester; hans kone Christiane Jørgensdatter er 47 år, og de har følgende
børn hjemme: Jens Nielsen, 17 år, Mette Nielsdatter, 15 år, og Mette Kir
stine Nielsdatter, 13 år.
I 1837 tilbød Niels Jensen at ville sælge ejendommen til Dejbjerg og
Skjern kommuner. Prisen, han forlangte, var langt over værdien; men her
var en lejlighed til at blive fri for uvæsnet med natmændene, og så købte
man huset og lod det nedbryde.
Niels Kvembjerg flyttede derefter rundt. Pengene slap op, og den 18.
oktober 1841 hængte han sig i et hus i Skjern, 59 år gammel.
Jens Nielsen eller Jens Kvembjerg blev født i Kvembjerghuset den 16.3.
1817. Efter mange genvordigheder lykkedes det ham at blive gift med Chri
stine Andersdatter, f. d. 6.5. 1820. De blev viede i Dejbjerg kirke i 1853 og
boede på Stampe mark, hvor de havde lejet et hus.
Jens var en god skytte og gik meget på jagt. En dag kom han ind i Røgind
kro; han fik noget at spise, hvorefter han lagde hovedet ned i hænderne. Da
man senere så til ham, var han død.
Hans enke Stine Kvembjerg har jeg set flere gange, og jeg husker det
måske mest, fordi hun snusede tobak i stor stil. Hun døde i Dejbjerg fattiggård
i 1898.
Af deres børn må nævnes Niels Kristian Jensen, født d. 15.2. 1844. I
1870 blev han gift med ,,Mæt Mari Mus”, en datter af Johannes Mus og
Else Cathrine Andersdatter. De fik mange børn, af hvilke nogle rejste til
Amerika, da de var blevet voksne. Parret har boet forskellige steder i Dejbjerg,
og på deres gamle dage boede de i et hus i Bjørnemose.
Deres guldbryllup blev fejret ved en fest i missionshuset. Achton Friis’
beskrivelse heraf i ,,De Jyders Land”, hvori han beretter, at sognepræsten
åbnede dansen med at byde guldbruden op, må dog betragtes som fri fantasi.
Mæt Mari døde i 1933 — Niels i 1934. Deres gravsted findes på Dejbjerg
kirkegård.
En broder til Niels Chr. Jensen var Jørgen Christian Jensen, kaldet
Christian Kvembjerg. Han var en stor spilopmager, altid rede til at lave
kunster. Han var forfalden til drik — og han gik så vidt muligt uden om
arbejde. Der går en mængde historier om ham; her skal medtages et par af
de små af dem:
En dag kom han ind til købmand Lauridsen i Skjern og bad denne om at
skrive et brev for sig. Der skulle stå: ,,Det ka gåt væer, a kommer i måen
— o det ka osse gåt væer, a kommer et”. Nedenunder kunne købmanden
skrive: ,,Jørgen Kresten Jensen i røg o damp” — — — — Der boede en mand
i Dejbjerg, man kaldte for Niels Vif (Vibe). En aften bankede Christian
Kvembjerg på hans vindue. Niels råbte: ,,Hwa vel du? — og Christian sva
rede: ,,Åh, a vild lig sæj te dæ, te i måen ska du håld dæ ind, få da vel a o
viï-j awt!”
Da han blev ældre, giftede han sig med en stor og grim kvinde, Inger
Marie Jakobsen, som han kaldte ,,Spar Dame”. De fik ingen børn. Christian
døde i 1898 på Ringkøbing sygehus, ødelagt af drik og udsvævelse, og ikke
længe efter døde Inger Marie på fattiggården. ,,Spar Dame” var i Ring
købing til mandens begravelse, og provsten viste sin deltagelse ved at stikke
hende en tokrone. Naturligvis købte hun brændevin for pengene, og da hun
steg af toget ved Dejbjerg holdeplads, var hun så fuld, at hun ,,Kist kåll”.
Stine Kvembjerg var også til sønnens begravelse, og bagefter fortalte hun
om denne store oplevelse: ,,Kresten fik en bow’n begrawels. Han bløw kjor
i den ståseste vogn (en ligvogn), æ præst tål øwer ham en hal klåk’stånd,
o han bløw lå mæld ståse graw’ — så hwis et’ Kresten blywer salig, så ve’r
a et’, hwem dæ blywer de”,
* * *
En anden af Jens Rakkers børn hed Anders Chr. Jensen eller Anders
Kvembjerg — også kaldet ,,Gluend Anders” (se oversigt nedenfor). Han
blev født i Kvembjerghus i 1771. Anders blev gift med Mette Marie Jør-
gensdatter fra Ryde. Han og Mette Marie fik mange børn. Den yngste, Else
Cathrine Andersdatter, blev gift med Johannes Mus.
Den ældste, Jens Andersen, var gift et par gange og efterlod sig mange
børn, og sogneforstanderskabet havde idelig besvær og bryderi. med disse
mennesker.
Af omtalte børn fik tre tilnavnet Bjødstrup efter en gård ved Hammerum,
hvor de tjente. En af dem, Anders Chr. Jensen Bjødstrup, blev aldrig gift.
Han levede sammen med Caspar Hojes kone, ,,Mæt Kløwtjanne”. Der siges,
at Anders hvert år måtte betale Casper 3 mark for at have Mette — det var
vel nærmest en slags landgilde — og om det passer, vides ikke. ,,Mæt Kløw
tjanne” blev hos Anders Bjødstrup, med hvem hun delte bord og seng i
30 år.
En broder til Anders blev kaldt Kræ Bjødstrup. Han blev gift med Inge
borg Madsen — Ingeborg Mæster — datter af Kræ Mæster og An Mari i Rind.
De boede i en årrække i Bjørnemose.
