Dejbjerg Rakkerne
Her skal ikke skrives rakkernes historie som sådan; det har andre arbejdet
med — især vel nok H. P. Hansen. Størstedelen af følgende er hentet fra
hans bog: Natmændsfolk og Kjæltringer II.
Her medtages kun det, der angår de mere fastboende eller dem, som i no-
gen grad har præget sognebilledet. Det må straks indskydes, at rakkernes
historie ikke — sådan som nogle synes at mene er identisk med Dejbjergs
historie, men kun en parentes i denne, et indslag, som tilmed i mange måder
var ilde set. De blev for det fattige sogn en økonomisk byrde, som trykkede
knugende og tungt i tider, da næsten alle havde mere end nok med at klare
dagen og vejen for deres eget vedkommende.
Hvor har de skiftende præster i deres egenskab af formænd for fattigkom-
missionen slidt og slæbt med skrivelser til Skjern og Stauning, til amtet og
til herredskontoret, før de — som et sidste forsøg — har rettet en henvendelse
til ,,Det Høj Kgl. Cancellie”.
Pastor T. N. Nielsen indsendte således i 1833 en længere skrivelse til can-
celliet:
,,Paa Deiberg—Hanning Fattig Commissions Vegne vover undertegnede Sogne
præst underdanigst at andrage følgende for det høie Collegium . .
nu følger en længere redegørelse om sagen, og senere i skrivelsen fortsættes:
,,Da jeg finder det at være Embedspligt at forsøge den sidste Udvej til om mu
ligt at skaffe dette forarmede Fattigdistrict Lettelse i de Byrder, Quembjerg
Huset allerede nu, og end mere i Eftertiden . .
Det, der var årsag til, at nærværende andragende indsendtes, var amtets reso-
lution, der bestemte, at ,, . . . de til offentlig Understøttelse trængende Per-
soner fra Qvembjerghus allene bør forsørges af Skjern og Dejbjerg Fattig-
districter og Stauning at være fri for at betale til omtalte”.
Præsten slutter således:
,,I det Haab, at det Høj Kgl. Cancellie vil indsee, at jeg ingen ubillig eller
ugrundet Fordring gjør, henstiller jeg til naadigst Resolution. Fejler jeg i min
Anskuelse i denne Sag, maa det undskyldes mig, at det er min virkelige, inder-
lige Overbevisning, jeg udtaler, naar jeg andrager paa ovenstaaende Alternativ
som billigt og retmæssigt, hvad jeg har gjort i den bedste Mening, som et For
søg til mine fattige Sognes Fordel”.
Pastor Nielsens håb blev dog beskæmmet. Cancelliresolutionen af 8. marts
1834 gav amtet medhold. ,, . . . de i Qvembjerg forsørgelsesberettigede skulle
forsørges af Skjern og Dejbjerg i Forening”.
* * *
Som prøve på, hvor hårdt natmændsfolkene tyngede på Dejbjerg-Hannings
budget, gengives her et uddrag af disse to sognes forsørgelsesplan 1836. Den
samlede budgetterede udgift til fattigvæsnet var nævnte år: 140 Potter sød
Mælk, 21 Td. 6 Skp. Rug, 16 Td. ~½ Skp. Byg, 88 Pd. Smør og 30 Rdl.
Courant.
II Klasse:
4. Peder Pedersen Kjær, et fader- og moderløst Barn, 14 Aar, kan ved Som-
mertjenesten tjene Vinterføden. I Kost indtil Mikkelsdag hos Niels Jensen
Kjerkegaard.
5. Christen Pedersen Kjær, den forriges Broder, 11 Aar, indlejet hos Hans
Christensen paa Dejbjærglund for 6 Skp. Rug og 4 Skp. Byg.
6. Ane Cathrine Pederdttrs. uægte Barn, 8 Aar gi., indlejet hos Christen Jen
sen paa Uglbjerg Mark for 6 Skp. Rug og 5’/2 Skp. Byg.
7. Sammes andet uægte Barn, 6 Aar gi., hos Laust Gjødesen i Bølling, der til
lige klæder det, for 1 Td. 4 Skp. Rug og i Td. 3 Skp. Byg.
8. Sammes tredie uægte Barn, 13/4 Aar, indlejet hos Morten Kjeldstrup, der
tillige skal klæde det, for 1 Td. 2 Skp. Rug og 6 Skp. Byg.
9. Mette Marie Pedersdatters uægte Barn, 6 Aar, indlejet hos Christen Elkjær,
der tillige skal klæde det, for 1 Td. 1/2 Skp. Rug og 1 Td. ‘/2 Skp. Byg.
10. Jørgen Chr. Andersen Qvembjerg, Moderen klæder det, for 6 Skp. Rug og
2 Skp. Byg.
11. Sammes 3/4 Aar gI. Barn, indlejet hos samme Mand, Moderen klæder det,
for i Td. 4 Skp. Rug og 6 Skp. Byg.
14. Laust Tambours Christen, 16½ Aar, confirmeret, forsørges i Vinter ved
Omgang.
15. Anders Qvembjergs Niels Christian, 13 Aar, forsørges ved Omgang.
III Klasse:
20. Laust Tambours Enke, 53 Aar, har et Barn at forsørge, kan tjene lidt ved
Binden og Spinden, faaer til Hjælp til Føden 5 Skp. Rug, 4 Skp. Byg og
6 Pd. Smør.
22. Else Sophie Jensdatter Qvembjerg, 65 Aar, har god Helbred efter sin Al
der, faaer til Hjælp 3 Skp. Rug, 3 Skp. Byg og 4 Pd. Smør.
24. Anders Jensen Qvembjerg, 61 Aar gi., har Kone og i Barn hjemme, faaer
til Hjælp i Td. 4 Skp. Rug, 4 Skp. Byg og 8 Pd. Smør.
26. Jens Andersen Qvembjerg, 31 Aar, er vel tillige med Kone raske og ar
bejdsfør, men har 3 Børn, faaer i Aar paa Grund af den dyre Tid til Hjælp
til Føden 4 Skp. Rug, 2 Skp. Byg og 2 Pd. Smør.
Dette var de af natmandsfolkene trængende. Vi ser af de manglende numre,
at der jo også var andre trængende. Når dertil kommer, at førstnævnte
gruppe formeredes med stigende fart, aner vi nogle af pastor Nielsens be-
kymringer.
Museumsinspektør Per Lunde Lauridsen på Ringkøbing-Skjern Museum forsker i rakkere og natmænd - hans speciale kan downloades her www.levendehistorie.dk/index.php
