Nedlagte ejendomme i Rundal
RUNDAL
I 1787 og 1801 nævnes i Rundal en Jørgen Pedersen, husmand med jord.
Han og konen, Kathrine Svendsdatter, har blandt andre børn en søn, Svend
Jørgensen, der senere får ejendommen. Han bliver gift med Mette Lau-
ridsdatter, og af deres børn overtager en søn, Anders Svendsen, gift med
Maren Nielsen, hjemmet. Om Anders’ og Marens mange børn vides, at en
søn, Svend Andersen, havde en ejendom i Hanning, en anden, Niels, kom
til Holmsland, og en tredie af sønnerne kom til Velling; de øvriges skæbne
er ukendt. Maren døde 1888 og Anders i 1893, og derefter forsvandt dette
beboede sted.
* * *
1801 omtales et andet hus i Rundal. Manden hed Søren Gjødesen, konen
Laura Pedersdatter, og der siges, han havde lidt jord. I 1834 var her Gregers
Andersen, fæstehusmand og daglejer, og konen, Kirsten Jacobsdatter. I lang
tid høres intet til huset — det stod måske ubeboet hen; men i 1870 dukker
en familie op på stedet, hvad enten den så boede i det samme hus eller et
nyt, nemlig Jens Mathiasen og Sidsel Christensen; de havde en søn, Marti-
nus Mathiasen. Ti år efter i 1880 boede her Markus Christensen, husejer,
48 år, ugift. Her boede senere familien Johannes Pedersen, kaldet Mus, og
da han var død i 1905, forsvandt også dette beboede sted.
* * *
Ved vejen fra Rundal til Gammelgaard har der været endnu en ejendom.
Den var opført af Laurids Pedersen, kaldet Bjerg, der var født på den vest
ligste gård i Gammelgaard. 1890 var han endnu i Gammelgaard hos mode
ren, der var aftægtskone. Han kaldtes da tømrer. Snart efter byggede han
ovennævnte hus og giftede sig. Konen hed Johanne; de havde ingen børn,
men en plejedatter. Laurids døde i 1907. Johanne solgte til Niels Gammel
gaard og flyttede til Skjern. Hun døde 1925. Ejendommen er nedlagt.