Missionshuse
1. MISSIONSHUS
(SYD FOR STIEN TIL DALGASSTENEN MOD HOVEDVEJEN - EN BAKKE MARKERER STEDET)
Det første missionshus i Dejbjerg lå på Sorte Kro bakke inde på det om-
råde, der nu kaldes Egelund
Nedenstående afskrift er taget efter den skrivelse, som fandtes i missions-
huset grundsten, da huset blevet flyttet.
,,Aar 1897 c. 19. Juli nedlagde den daværende Sognepræst til Dejbjerg og Han-
ning, Vilhelm Carl Marius Norup, Grundstenen til dette Hus.
Herren har været god imod os, Han har ikke bortkastet os fra sit Ansigt
uagtet alle vore Synder; men Han har givet os sit Ords Lys over vore Hjerter,
at vi skulde kende os selv som Syndere og søge til Jesu Kors, hvor al Synd er
betalt. Dog det var kun hidtil tilsyneladende faa iblandt os, der gjorde Alvor
af at tage imod Herrens Frelsestilbud, indtil Herren i den forløbne Vinter be-
søgte os med et særlig stærkt Aandens Vejr, som bøjede mange Sjæle ned til
Korsets Fod, hvor de blev oprejste til et nyt og lykkeligt Liv i Tro paa Jesu
fulde Naade, der gør Syndere hellige. Ja, lovet være Herren for det! Nu ere vi
en ikke lille Skare unge og ældre, som priser Herren for denne Naade, som
han har ladet os blive til Del. Maatte saa ogsaa enhver, som har begyndt i Aan-
den, ogsaa blive bevarede ved Aanden i den samme Frelsens Naade, og maatte
endnu flere lægges til Menigheden og lade sig frelse!
Som en Medvirkning til at dette kunne naaes have vi følt Trang til at bygge
dette Hus til Herrens Ære, at det helst i Forening med Kirken og i Tilslutning
til samme maa bidrage til, at Sandhedsordets Sæd udsaaes rigeligt, og tillige
blive et Samlingssted for de forskellige Virksomheder, der gjerne skulde udgaa
fra Guds Menighed paa ethvert Sted.
Vi agter at overdrage det fuldførte Missionshus til Kirkelig Forening for
Indre-Mission i Danmark.
Maatte dette Hus blive et Redskab i Herrens Haand til mange Sjæles evige
Frelse baade i denne og de kommende Slægter; det er vort Haab og inder-
lige Bøn!
,,Herren har gjort store Ting imod os, vi bleve glade”. Salme 126”.
I 1916 rejstes spørgsmålet om at flytte missionshuset enten til kirken eller
til Lyager skole. Grunden var, at en del af de møder, der med rette skulle
have været afholdt i missionshuset, i tidens løb var blevet henlagt til kirken,
hvortil der ikke var så langt fra Dejbjerg holdeplads og fra præstegården.
Med hensyn til navnlig mindre møder for østersognet lå huset heller ikke
særlig bekvemt. Fra Nordsognet blev ønsket om at få flyttet huset til kirken
ikke fastholdt, vel særlig fordi man derfra benyttede den lette adgang til at
følge mange møder i Lem.
***
2. MISSIONSHUS
LYAGERVEJ 4
Den 3. april 1916 nedlagdes grundstenen til det nuværende missionshus,
altså ved Lyager skole. Der nedlagdes en skrivelse af følgende indhold:
,,I det Herrens Aar 1916 den 3. April — medens Biskop G. Koch var Biskop
over Ribe Stift og Provst 0. Boeck var Provst i Bølling Herred — blev Grundstenen
nedlagt til det ny Missionshus af Sognepræst for Dejbjerg Sogn, Phillip
Levin von Beck Boeck.
Dette nye Missionshus blev opført ved Lyager Skole, medens det gamle Mis-
sionshus, hvortil Sognepræst Norup nedlagde Grundstenen, laa paa Sortekro
Bakke og blev nedbrudt.
Vi agter at overdrage det til Kirkelig Forening for Indre-Mission i Danmark.
Det er vor Bøn til Gud, at dette Hus maa blive til Guds Ære og til Forherli-
gelse af Jesu dyrebare Navn, og at Guds Aand maa vejlede mange Sjæle til
Sandheden og til at gaa ind i Guds Rige som frelste Sjæle. Maatte Guds Aand
falde over alt Kød og fylde Huset med Guds Herlighed — og dette Ord blive
prædiket og levet: 1. Kor. 2, 2 Jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden
Jesus og ham korsfæstet”.
Omkring 1. juli 1916 afholdtes et møde, hvor der valgtes bestyrelse. Valgt
blev: Peder Ganer, Skydstofte, Niels Kjærgaard, Alkjærsig, Peder Krejbjerg,
Nisgaard, Laurids Lauridsen, Lyager, og Hans P. Jensen, Stampen. P. Ganer
valgtes til formand og Niels Kjærgaard til kasserer.
Den 2. oktober 1916 indviedes missionshuset af provst Boeck, Lønborg.
I ti år skete der ingen forandring i bestyrelsens sammensætning, men i
1926 døde Laurids Lauridsen, og i hans sted indvalgtes lærer Bendix.
Ved Peder Ganers bortrejse fra sognet blev Anthon Pedersen, Lyager
gaard, valgt ind i bestyrelsen, og lærer Bendix overtog formandsposten.
Ved Niels Kjærgaards død i 1931 blev Boile Overgaard, Vognbjerg, valgt
i hans sted, og Anthon Pedersen fik hvervet som kasserer.
I 1938 ønskede P. Krejbjerg at udtræde af bestyrelsen, og Søren Jørgen
sen valgtes. Året efter erstattedes lærer Bendix af Kr. Krejbjerg. Herved
blev Søren Jørgensen formand.
Den 14. oktober 1941 afholdtes 25 års jubilæum i missionshuset, som nu
var blevet malet og sat i god stand. Ved den lejlighed talte folketingsmand
Vesterager og medlem af landstinget, lærer P. Poulsen. Hans P. Jensen frem
kom efter aftale med en oversigt over de forløbne 25 år samt mindedes med
forsamlingens tilslutning de venner, som ikke mere var blandt os.
I 1965 er det meningen at sælge missionshuset i Lyager og opføre et nyt
ved Dejbjerg kirke.
Der er gået 60 år og mere, siden vækkelsen gik over Dejbjerg, og så me
get blev forandret. I et sogns historie er det ingen lang tid, men i det enkelte
slægtieds historie bliver tidsrummet afgørende.
Af de beboere i sognet, som oplevede disse begivenheder og måske selv
blev forandrede derved, er der kun få tilbage. De fleste er kaldt bort og er
ikke mere iblandt os.
Spørger nogen nu: blev disse mennesker, efter at de var vakte og om
vendte, bedre, end de var før, eller blev de bedre end andre mennesker?
bliver svaret ikke nemt at give.
Spurgte man dem selv, tror jeg, de ville sige nej.
Vil man forandre spørgsmålet derhen: havde de det bedre end andre? må
svaret sikkert
.
Menneskeåndens liv og samfund med den levende Gud fører vel med sig
kamp og strid, og tit og ofte er livet, som vi synger: ,,Nu i sorrig, nu i glæde,
nu i fald og nu i sæde” — men den, der havde troen i eje på, at hans synd var
udslettet, og at han var fri for anklage og dom, han var alle kampe til trods
et lykkeligt menneske, og vi har set mange gå herfra med glæde og frimo-
dighed. Men — her er et men — troen er det første, men dersom troen ikke
bliver omsat i tjeneste og ikke viser sig virksom i kærlighed, bliver det van-
skeligt — måske umuligt — at bevare troens frimodighed og glæden i Gud, og
følgen af at unddrage sig tjenesten bliver tvivl og frygt, og glæden i Gud
forsvinder fra menneskets liv.
Derimod viser erfaringen, at det menneske, der i tro tog imod Guds nåde
i Jesus Kristus og derefter omsatte denne tro i tjenende virksomhed, trods
alt, hvad han måtte kæmpe imod, blev et lykkeligt menneske. Han har gang
på gang erfaret sandheden af de ord, vi synger i en salme: ,,Mens dage
komme, dage fly, Guds nåde dog hver morgen ny”.
Så er de svundne, de stærkt bevægede tider — nu er de borte, de mænd og
kvinder, der satte præget på Dejbjerg sogn for lange tider. Nu er det os, det
gælder, vor tro og vor tjeneste, der er brug for og spørges om, og her er det
vi så ofte klager over, at det kun går småt, og at det er de ringe tings dage.
Men er vi, vor tro og vor tjeneste ringe, så er dog Gud den samme som i
vore fædres dage. Lad os da gå til ham og få samme hjælp og frelse som de.
Herre, vær os evig nær!
Vær os nær, når sol oprinder,
Og når sol og stjerneskær
I den dybe nat forsvinder!
Lad din Ånd ej fra os vige,
Til vi ser dig i dit rige!
(B. S. INGEMANN)
Huset har været missionshus. Efter der i 1966 var blevet bygget et nyt i kirkebyen, blev huset solgt.
De nuværende ejere er Gitte og Erik Lund Hansen. Børn: Susanne, Anette
Erik og Gitte Lund er ansat hos AL STÅL i Skjern
***
3. MISSIONSHUS
BUNDSBÆKVEJ 1
