Riber-slægten
RIBER-FOLKENE
Lidt nord for Kvembjerg lå et hus, hvor der boede en mand, som hed
Søren Jespersen, men som blev kaldt Søren Riber. Dette navn kom af, at
han havde opholdt sig nogle år i Ribe, og der var han blevet gift. Af fødsel
var Søren ikke kjæltring — hermed gik det således til:
En dag stjal han et lommeur fra en mand og et par sølvspænder fra en
anden. Tyveriet blev opdaget, og synderen kom for Ribe ret, hvor han blev
idømt ni måneders ophold i Viborg tugthus.
Efter at have været i tugthuset slog Søren sig ned i Dejbjerg. På ejendom
men havde han en ged og et par får; til livets ophold tjente han desuden
ved at feje skorstene, lave bliktøj og sætte ruder ind for folk. Da Søren kom
i tugthuset, blev han skilt fra sin kone, men da han havde været nogle år i
Dejbjerg, blev han gift med Ane Kirstine Jørgensdatter, en datter af natmand
Jørgen Mæster i Mørup, Rind sogn. Ved dette ægteskab blev Søren
optaget i kjæltringstanden.
Ane Kirstine (Stine River:) var nok ikke af de bedste, men får betegnel-
sen ,,en slemme jen”. Hun døde 1840 i Vognbjerg, 59 år gammel. Ikke
længe efter blev Søren gift (for tredje gang) med Inger Madsdatter fra
Stauning, og efter Ingers død knælede han fjerde gang på brudeskamlen i
1855. Selv var han da 63½ år gammel, og bruden, Mette Margrethe Nielsdatter,
38 år.
Ved det sidste ægteskab steg Søren Rivers aktier en hel del. Mæt River
var af god familie. Hendes fader hed Niels Jensen og var fra Bøndergaard
på Holmsland. Mette var en både skikkelig og god kvinde, men som pige
var hun kommet galt af sted, og Søren fik derfor et otte års pigebarn, Petersine
Kirstine Jensen, med i købet. Desuden var svigermoderen, Maren Bøn-
dergaard, også hos dem, efter at hun var blevet enke. Sidstnævnte døde og
blev begravet i Dejbjerg den 22.10. 1884, 99 år gammel. Søren River døde
den 22.8. 1861.
Så boede da Mette og datteren Stine River i mange år i huset. Mette gav
en hjælpende hånd, hvor det tiltrængtes. Hun arbejdede med spinden og
binden og var vellidt, hvor hun kom.
Stine var vidtløftig og levede ikke noget eksemplarisk liv. Ved egnens
markeder var hun en kendt gæst, når det om aftenen gik løs med dans og
leben. Hun fik nogle børn, som alle døde. I den anledning sagde Jens Kvem-
bjergs kone, at Stine River altid havde haft ,,en gryw held, for hun havde
fået syv børn, og de døde alle syv”. Det gav anledning til en del skumlerier.
Når Mette på sine gamle dage klagede over gigten, som rev i lemmerne,
sagde Stine afvisende: ,,Å, I fornemmer osse aal de, I skaaer”.
Da tiden kom, de ikke længere kunne begå sig i huset, flyttede de ind på
fattiggården, hvor Mette døde et par uger efter. Stine levede der godt et
halvt år, så kom døden også til hende. Da de var flyttet bort fra huset, solgte
sognerådet det til nedbrydning for 40 kr.