Terningvej 4

TANNINGHUS

TERNINGVEJ 4

 

På den anden gård i Tanning var der både i 1787 og i 1801 en mand,

Christen Jacobsen, og hans kone, Else Giødesdatter. Der nævnes fire børn:

Bennet og Mette Mortensen, Elses børn af første ægteskab (hendes første

mand har altså heddet Morten), og desuden Malene og Maren Christensen,

altså børn af sidste ægteskab.

 

I 1834 og igen i 1845 hed ejeren Poul Andersen og konen Ane Katrine

Jensdatter. Børn: Jens Poulsen, havde gården 1860, han var ugift, Anders,

Niels, gift med Else Marie Mikkelsen fra Letager, se under Vognbjerg,

John, Ane Cecilie, gift med Anders Hansen, se under Gi. Dejbjerg.

 

Kommen frem til 1870 finder vi Henrik Andersen og konen Johanne

Christensen på gården. Han var fra Skjern — hun fra Dejbjerg. De var her

til deres død. Johanne levede til 1924, og Henrik døde i 1927. Af deres

børn nævnes nogle (listen er ufuidstændig, men der var vist nok også 23

børn i alt): Christen, Ane Katrine, Anders Chr., Karen Margrethe, Peder,

Jens Laurids, Hans Peder, Margrethe, Christian, Helene, Jens Peder, Maren

Kirstine og Niels Chr.

 

Det blev sønnen, Peder Andersen, der overtog gården. Han var gift

med Mariane Nielsen fra Hee. Peder Andersen (Pe Tanning) var kendt og

vellidt for det gode humør, han altid mødte frem med. Han døde 1957 og

Mariane året efter. Børn: Elisabeth, gift med vognmand Chr. Larsen i Skjern,

Johanne, gift med Erhardt Larsen, bor i stationsbyen, Valborg, gift med

Chr. V. Lauridsen, bor i stationsbyen, Christen, se nedenfor.

 

Den nuværende ejer Chr. Andersen, kaldet Tanning, var gift med Jo-

hanne Johansen fra Nysted, indtil hun pludseligt døde i 1958. Børn: Harry,

gift med Birgit Mølhede fra Herborg, elektriker i Skjern, Lissy, gift med

Hans Chr. Michaelsen, bor i Aarhus, Benny, er i hjemmet.

 

Chr. Andersen (Tanning)boede her til først i 70erne, da solgte han til Hans Fjord.Han var der kun kort tid.Hans solgte til Anni og Jens Erik Pedersen Dejbjerglund.I1980 købte Heli fra Skovlund og Kurt Christensen fra Asp bygningerne med lidt jord til.Resten af jorden beholdt Jens Erik

 

Heli har været dagplejemor i ti år, men har siden arbejdet i Skjern. Kurt har arbejdet hos Al-Stål  en del år. De har børnene:Søren, Pia, Birgit.

 

Heli og Kurt byggede til i 1987 og i 1989 lavede de en del om, fik nyt køkken badeværelse og tag.