Kvembjerg-slægten

KVEMBJERG-FOLKENE

 

De første rakkere, der er omtalt i Dejbjerg, er Niels Clemmensen og den

nes søn, Jens Nielsen. Der nævnes noget om, at de boede i Leding by, Dejbjerg

sogn.

 

Den næste i natmandsembedet er Jørgen Christensen (Jørgen Loddel).

Om ham ved vi med sikkerhed, at han har boet i Kvembjerghuset; derimod

bliver det nok vanskeligt med sikkerhed at fastslå, om han var dets første be

boer, da de forskellige kilder ikke stemmer overens. Meget taler imidlertid

for, at han var den første.

 

Jørgen Christensen rømmede fra krigstjeneste, og næsten indhentet af sine

forfølgere, søgte han på vej en mellem Borris og Skjern hjælp hos en rak-

ker, der stod og flåede en helmis nær ved Kjelstrup. Da nu forfølgerne så

Jørgen i gang med rakkerarbejde, ville de ikke have noget med ham at gøre.

Dermed var han fri for militæret, men samtidig var han som uren sat uden

for omgang med ordentlige folk.

 

Han fik nu bygget et hus på skellet mellem Skjern, Dejbjerg og Stauning

og nedsatte sig som rakker for de tre sogne; derpå fik han oprettet en akkord

med beboerne, hvorefter han fra hver gård skulle have: 1/4 skp. rug, et brød,

et stk. kød, to lys og ½ pægi brændevin samt fast betaling for at flå selvdøde

dyr, feje skorsten o. 1.

(Det var en ganske god stilling — bedre end degneembederne. Men som

tiden gik, og stadig flere af beboerne gik over til at udføre natmandsarbejdet

og derfor ophævede akkorden med rakkeren, forringedes dennes indtægt.

Det lykkedes til gengæld efterhånden at få så megen jord opdyrket, at der i

Kvembjerg kunne holdes to heste og tre køer).

 

Ifølge H. P. Hansen giver Dejbjerg kirkebog følgende oplysninger om

Jørgen Christensens familieforhold:

,,1732 d. 18. Maj blev døbt i Deiberg Kierke Jorgen Christensen af Qvemberg

hans Drengebarn og blev kaldt Niels. Fremstillet til Daaben af dend gamle

Kone i Qvemberg, navnlig Johanne. Faddere, Monsieur Krarup paa Deiberg-

lund, min Kone, Sophie Povelsdatter, ærbaarne Jomfru Marie Stauning, Degnen

Peder ‘Winther”.

 

Ved næste barnedåb får man indtryk af, at der har været vanskeligheder med

at skaffe faddere, eftersom det i kirkebogen hedder:

,,1734 d: 8: Dec: blef Jørgen Christensøns Søn af Qvemberg hjmmedøbt med

Navn Jens fræmstillet derefter i Deiberg Kirke Dm: p: Circumcision: Christi.

Faddere var de som af Menigheden offentlig kunde formaaes at fremtræde. En

af Moderens Paarørende bar Barnet”.

 

Det var med andre ord en rigtig rakkerbarnedåb, ikke engang navnet på den

kvinde, som bar barnet, blev indført i kirkebogen. Jørgens omdømme synes

ikke at have været rigtig godt.

 

Den næste rakker, vi træffer i Kvembjerg, er Jørgens søn, Jens Jørgen

sen (J. Kvembjerg — J. Rakker), der blev født i 1734. Han omtales som en

flittig og ærlig mand. Der fortælles følgende træk om ham: Han kom en

morgen ind til C. Hahnes i Hee (Stauning). ,,Du er tidlig på færde”. —

,,Da kom jeg ellers sildig nok hjem fra Brejning i aftes. Der tog jeg huden

af atten helmoser, åd atten melmader og drak atten dram”.

Jens blev gift med Mette Andersdatter af Hedehus, Bryndum sogn ved

 

Varde. Parret fik en mængde børn — der var vistnok tale om nitten i alt.

Omkring 1795 druknede Jens Rakker i Vonå mellem Ringkøbing og

Hoimsiand. Mette Andersdatter giftede sig atter, denne gang med en Anders

Chr. Andersen. Hun døde 1810.

 

En søn af omtalte Jens og Mette, Niels Jensen (N. Kvembjerg), fik nu

Kvembjerghuset. Ved folketællingen i 1834 er han opført som husmand og

glarmester; hans kone Christiane Jørgensdatter er 47 år, og de har følgende

børn hjemme: Jens Nielsen, 17 år, Mette Nielsdatter, 15 år, og Mette Kir

stine Nielsdatter, 13 år.

 

I 1837 tilbød Niels Jensen at ville sælge ejendommen til Dejbjerg og

Skjern kommuner. Prisen, han forlangte, var langt over værdien; men her

var en lejlighed til at blive fri for uvæsnet med natmændene, og så købte

man huset og lod det nedbryde.

 

Niels Kvembjerg flyttede derefter rundt. Pengene slap op, og den 18.

oktober 1841 hængte han sig i et hus i Skjern, 59 år gammel.

Jens Nielsen eller Jens Kvembjerg blev født i Kvembjerghuset den 16.3.

1817. Efter mange genvordigheder lykkedes det ham at blive gift med Chri

stine Andersdatter, f. d. 6.5. 1820. De blev viede i Dejbjerg kirke i 1853 og

boede på Stampe mark, hvor de havde lejet et hus.

 

Jens var en god skytte og gik meget på jagt. En dag kom han ind i Røgind

kro; han fik noget at spise, hvorefter han lagde hovedet ned i hænderne. Da

man senere så til ham, var han død.

 

Hans enke Stine Kvembjerg har jeg set flere gange, og jeg husker det

måske mest, fordi hun snusede tobak i stor stil. Hun døde i Dejbjerg fattiggård

i 1898.

 

Af deres børn må nævnes Niels Kristian Jensen, født d. 15.2. 1844. I

1870 blev han gift med ,,Mæt Mari Mus”, en datter af Johannes Mus og

Else Cathrine Andersdatter. De fik mange børn, af hvilke nogle rejste til

Amerika, da de var blevet voksne. Parret har boet forskellige steder i Dejbjerg,

og på deres gamle dage boede de i et hus i Bjørnemose.

 

Deres guldbryllup blev fejret ved en fest i missionshuset. Achton Friis’

beskrivelse heraf i ,,De Jyders Land”, hvori han beretter, at sognepræsten

åbnede dansen med at byde guldbruden op, må dog betragtes som fri fantasi.

Mæt Mari døde i 1933 — Niels i 1934. Deres gravsted findes på Dejbjerg

kirkegård.

 

En broder til Niels Chr. Jensen var Jørgen Christian Jensen, kaldet

Christian Kvembjerg. Han var en stor spilopmager, altid rede til at lave

kunster. Han var forfalden til drik — og han gik så vidt muligt uden om

arbejde. Der går en mængde historier om ham; her skal medtages et par af

de små af dem:

 

En dag kom han ind til købmand Lauridsen i Skjern og bad denne om at

skrive et brev for sig. Der skulle stå: ,,Det ka gåt væer, a kommer i måen

— o det ka osse gåt væer, a kommer et”. Nedenunder kunne købmanden

skrive: ,,Jørgen Kresten Jensen i røg o damp” — — — — Der boede en mand

i Dejbjerg, man kaldte for Niels Vif (Vibe). En aften bankede Christian

Kvembjerg på hans vindue. Niels råbte: ,,Hwa vel du? — og Christian sva

rede: ,,Åh, a vild lig sæj te dæ, te i måen ska du håld dæ ind, få da vel a o

viï-j awt!”

 

Da han blev ældre, giftede han sig med en stor og grim kvinde, Inger

Marie Jakobsen, som han kaldte ,,Spar Dame”. De fik ingen børn. Christian

døde i 1898 på Ringkøbing sygehus, ødelagt af drik og udsvævelse, og ikke

længe efter døde Inger Marie på fattiggården. ,,Spar Dame” var i Ring

købing til mandens begravelse, og provsten viste sin deltagelse ved at stikke

hende en tokrone. Naturligvis købte hun brændevin for pengene, og da hun

steg af toget ved Dejbjerg holdeplads, var hun så fuld, at hun ,,Kist kåll”.

Stine Kvembjerg var også til sønnens begravelse, og bagefter fortalte hun

om denne store oplevelse: ,,Kresten fik en bow’n begrawels. Han bløw kjor

i den ståseste vogn (en ligvogn), æ præst tål øwer ham en hal klåk’stånd,

o han bløw lå mæld ståse graw’ — så hwis et’ Kresten blywer salig, så ve’r

a et’, hwem dæ blywer de”,

 

* * *

 

En anden af Jens Rakkers børn hed Anders Chr. Jensen eller Anders

Kvembjerg — også kaldet ,,Gluend Anders” (se oversigt nedenfor). Han

blev født i Kvembjerghus i 1771. Anders blev gift med Mette Marie Jør-

gensdatter fra Ryde. Han og Mette Marie fik mange børn. Den yngste, Else

Cathrine Andersdatter, blev gift med Johannes Mus.

 

Den ældste, Jens Andersen, var gift et par gange og efterlod sig mange

børn, og sogneforstanderskabet havde idelig besvær og bryderi. med disse

mennesker.

 

Af omtalte børn fik tre tilnavnet Bjødstrup efter en gård ved Hammerum,

hvor de tjente. En af dem, Anders Chr. Jensen Bjødstrup, blev aldrig gift.

Han levede sammen med Caspar Hojes kone, ,,Mæt Kløwtjanne”. Der siges,

at Anders hvert år måtte betale Casper 3 mark for at have Mette — det var

vel nærmest en slags landgilde — og om det passer, vides ikke. ,,Mæt Kløw

tjanne” blev hos Anders Bjødstrup, med hvem hun delte bord og seng i

30 år.

 

En broder til Anders blev kaldt Kræ Bjødstrup. Han blev gift med Inge

borg Madsen — Ingeborg Mæster — datter af Kræ Mæster og An Mari i Rind.

De boede i en årrække i Bjørnemose.